Du er her:        
 

Mentormatch

Er der brug for et ekstra klogt hoved i din nystartede virksomhed? Business Kolding, som er organisationen bag House of Innovation, har opbygget et bredt netværk af mentorer, som iværksættere frit kan benytte sig af.

 

Hvis du har startet virksomhed eller påtænker at gøre det, står du uden tvivl over for en række spændende udfordringer i hverdagen. For mange iværksættere er kravene i perioder store, og ressourcerne knappe, og det kan da være rart med sparring og rådgivning fra erfarne virksomhedsledere, der selv har været igennem processen.

 

Business Kolding har opbygget et stærkt mentornetværk med mere end 40 erfarne virksomhedsledere, som stiller deres kvalifikationer til rådighed for nye virksomheder - frivilligt og uden honorar. Mentorernes baggrund er mangesidig: Nogle er stærke på strategi, andre på salg, markedsføring, administration, personaleledelse osv. Hvis du har brug for kvalificeret sparring, i opstarten af din virksomhed, så kontakt os - vi har helt sikkert også den rigtige mentor til dig.

 

Hvordan finder jeg min mentor?

Det er vigtigt, at mentor og iværksætter passer præcist sammen, både personligt og fagligt. Business Kolding har derfor et indgående kendskab til alle mentorernes baggrund, og gennem personlige samtaler med iværksætteren finder vi det rigtige match. Kontakt Business Kolding, så hjælper vi dig til at finde en mentor, der kan give din virksomhed et skub i den rigtige retning.

 

Kontakt

Vil du vide mere, kan du kontakte Jesper Vestergaard Hansen via jvh@businesskolding.dk eller på tlf. 5115 7084.

Facts

En mentor er en udenforstående neutral person, der ikke er en del af dit daglige arbejdsliv. Det er en person med et stærkt netværk, solid erfaring og lyst til at lytte. Han/hun giver sparring på baggrund af sin faktuelle viden og egne erfaringer. En mentor stiller op, fordi han eller hun har lyst til at bruge tid på det.

 

Pris

Det er gratis at få en mentor gennem Business Kolding.

I særlige tilfælde kan mentorer og iværk-sættere dog aftale, at mentoren skal have betaling, hvis der ydes en særlig intensiv indsats fra mentorens side.

 

 

Kalender:
Se hele kalenderen

House of Innovation . Jernbanegade 27 . 6000 Kolding . Tel.: 7070 2800 . e-mail: ide@houseofinnovation.dk